Tilbage til Vest USA oversigt - klik her

Start på rundrejsen d. 10.11.2012

Bussen skulle pakkes kl. 7.45, og vi startede på rundturen kl. 8 i flot solskin, så man kunne endda se spidsen på Rådhuset, den forsvandt næsten i tåge, da vi var på rundtur i går!

Vi var endnu ikke kommen ud af San Francisco, da der blev problemer med en lampe som lyste rødt i bussen! Det var ærgerligt, vor chauffør - som skulle køre hele rundturen med os - fandt ud af, at køleslangen var utæt. Da vi havde holdt til motoren var kølet af, kunne han køre ned af den første frakørsel og hen til en servicestation.

 

Efter kort tid fik vi besked på, at der skulle skaffes en anden bus. Vi måtte gerne gå ud, men vi skulle blive i området.

 

Her var ikke meget at se på, servicestationen solgte ikke engang postkort, og der var ingen andre forretninger, og nu havde vi endda tid til at handle, for vi ventede ca. 3 timer på en anden bus!

Der var ikke noget vores buschauffør kunne gøre. Det var rigtigt synd for ham, han havde været så utrolig glad og smilende, da vi startede på rundturen. Thomas fortalte, at han havde kørt sammen med ham på den forrige rundrejse og buschaufføren havde glædet sig meget til at køre turen igen (han havde ikke haft en længere tur siden). Thomas fortalte også, at chaufførerne ikke har nogen "fast" bus, men får besked hver gang de møder på arbejde, hvilke bus de skal køre i!

Vi så cyklister, men jeg så kun én cykel med børneanhænger! 

Efter 3 timer kom der en anden bus, som vi skulle skifte over i, og det var en anden buschauffør, som kørte, da vi endelig fortsatte.

Jeg troede "vores" buschauffør kom igen senere, men det gjorde han desværre ikke, da bussen, vi nu havde, tilhørte et andet busselskab. Bob - buschaufføren - skulle køre en anden bustur et par dage senere. Først fik vi lov til at beholde bussen, og senere på dagen fik vi besked på, at Bob fortsatte hele turen, desuden ville DaGama Travel give middag, fordi vi måtte vente. Bob kørte godt, og senere fandt jeg ud af, at han også var meget flink.

Senere på turen fortalte Thomas, at de fleste arbejdsgivere forventer, at deres ansatte møder senest 3 timer efter der bliver ringet til dem, også selv om det er deres fridag!

Turen fortsatte - klik her