Tilbage til Vest USA oversigt - klik her
Monterey, 17 mile Drive, Carmel by the Sea, (Silinas Valley) og Santa Maria.
På turen fik vi gode forklaringer på forskellige dyr, som vi så, eller som levede i området. Thomas havde flere bøger, som blev sendt rundt i bussen, så vi kunne se kendetegnene på dyrene - fint. Nogle gange så vi også korte videooptagelser, for at se hvordan dyrene lever. Det var godt gået Thomas, det var med til at gøre turen mere spændende, og de lange køreture føltes ikke så lange. Der er store afstande, og da rundturen var færdig, havde vi kørt ca. 5000 km!
En del forsinket ankom vi til den gamle spanske havneby Monterey. Her havde vi et par timer til frokost, bytur eller måske besøg i akvariet.
Byen havde engang levet af fiskekonserves og her var mange fabrikker, som nu blev brugt til andre ting.
Vi gik med Thomas ned til vandet for at se sæler, søløver og måske havodder - vi så alle 3 slags.
Gammel fiskekasse.
Ja det var limet fast!
Derefter købe Birthe og jeg en sandwich, og så gik vi rundt i den hyggelige by. Vi fik også handlet lidt!
Lige inden vi skulle med bussen igen begyndte det at regne, så vi havde været heldige.
Vi kørte på den private motorvej - 17 mile Drive - hvor vi passerede verdens kendteste golfbane ved Pepple Beach. Her blev US-open afholdt i 2010.
Kæmpestore og dyre villaer!
Det regnede og blæste, så der var ikke meget ved at "nyde" klippen med mange fugle og søløver!
Foto af mig! - træet i baggrunden, cypres på ca. 250 år, må kun fotograferes til privat brug. Bliver billedet brugt til andet formål kan man få en bøde!
Clint Eastwood var borgmester her i nogle år, og han fik bl.a. slettet forbuddet mod at gå ude og spise is her i Carmel by the Sea - byen med utrolig mange love - f.eks. må man ikke gå i sko med høje hæle uden en tilladelse. Den koster ikke noget, men man skal skrive under på, at man ikke vil lægge sag an, hvis man falder og kommer til skade! I USA kan/lægges der sager an mod utrolig mange ting!
Det styrtede ned, så der var ingen af os, som manglede tiden til at gå rundt i byen! Vi var jo nogle timer forsinket på grund af problemer med bussen i morges.
Vi var inde i et indkøbscenter, og Thomas mente, vi skulle gemme vores creditcard, da her var dyrt - og det var det, så der skulle vi ikke handle!
Det var bleven mørkt, så vi så ikke meget, da vi kørte gennem den frodige - fortalte Thomas - Silinas Valley. Ligeledes hørte vi, at mange illegale arbejdede i markerne her for næsten ingen løn.
Vi ankom til Travellodge, Santa Maria ca. kl. 21.30, også her gik det hurtigt med at få nøglekort udleveret. Vi skulle bo på 1.sal, og der var ingen elevator, så vi begyndte at slæbe kuffert op, men hurtigt kom nogle af mændene fra holdet og hjalp - tusinde tak for det!
Det var et fint værelse og flot udsigt, men Birthe og jeg var enige om, at vi ville nu se lidt af byen, og Thomas havde sagt, der var 24 timers forretning.
Stor forretning og det var dog imponerende - kæmpe lagkager - og de var billige!
Næste morgen var det lettere at se omgivelserne, og det var blevet flint vejr.
Videre til Solvang - klik her