Til Vietnam oversigt - klik her

Cu Chi-tunnelerne.

Så kom dagen, hvor vi skulle hen og se de meget omtalte tunneler, som var nok den afgørende grund til, at vi var taget med på turen til Vietnam.

På vejen til Cu Chi-tunnelerne fortalte Sune meget om de ca. 250 km underjordiske tunneler, der var brugt i mange år, men særlig i krigen mod amerikanerne.

 

 

   Vi startede med at se/høre videooptagelser fra krigen, derefter fortale vor lokal guide om, hvordan tunnelerne er gravet ud med hånden 12 meter nede, uden nogen planlægning, men der blev udgravet mange sidegange efterhånden.

Grunden til at de blev lavet her, var fordi jorden var så hård, at tunnelernes 3 - 4 meter tykke loft kunne holde til vægten af 60 tons tanks.

Tunnelerne blev gravet i 3 etager, og i den øverste etage var der så store rum, at de kunne bruges til mange ting.

 

Senere var vi rundt i området og så og hørte, hvad vietnameserne havde brugt i krigen. Det var spændende men også skræmmende, og det har været uhyggeligt for begge parter!

Det er ikke til at se, at nedgangen er foran hans fod! (sandalerne er lavet af dæk). Jeg troede ikke på, at det var så svært at se nedgangene til tunnelerne, men blev overbevist, de kunne ikke ses, selv om vi stod tæt ved.

 

Flere prøvede bagefter -  også Frede, han var helt nede, men det har jeg på videooptagelse!

Et andet sted ser vi en anden indgang, utroligt der kan komme mennesker derind!

Da amerikanerne begyndte at bruge sporhunde, kom vietnameserne chili i for at slette sporene, senere afføring eller tøj fra amerikanske soldater

Da amerikanerne havde brugt flammekaster og smidt gift, så der ikke var noget løv på træerne og ikke noget til at dække fodspor, lavede vietnameserne sanddaler (af dæk), som vendte omvendt, så det så ud, som om de var gået den vej, som de i stedet for kom fra.

 

Der blev lavet mange forskellige fælder. Når amerikanerne havde fundet en indgang/nedgang til en tunnel, sendte de ofte en fattig mexicaner derned. De var dødsensangste, og det var ikke uden grund.

 

 

I tunnelerne havde de værksteder, hvor alt de fandt, og som kunne bruges, blev anvendt.

Der var også lavet køkken i tunnelerne, her er lavet "en model".

Modellerne, der er brugt, var af en eller anden grund større en vietnameserne.

 

  Der er "turisttunneler", som ikke er ret lange, men det er muligt, at prøve at komme derned. De er gjort højere og bredere, så vi turister kan være i dem. Hvor mange meter tunnelen var, er jeg ikke klar over (vi gik vist ca. 200 m). Den var lang nok til, at der var sidegange, og da der var totalt mørkt (det er kun blitzen der her oplyser gangen), var jeg da ved at være i tvivl, om jeg gik den rigtige vej, utroligt - hvordan de kunne finde rundt!

 

Der er smidt flere bomber her, end nogen andet sted i verden. Træerne er vokset op igen, men der lever stadig mange mennesker, som er deforme på grund af alt det afløvningsmidler, som blev smidt i området.

Som før nævnt en spændende, men skræmmende oplevelse. Vi hørte hele tiden en del skyderi, nogle gange ret voldsomme, her så vi grunden, der er skydebane, hvor man kan afprøve forskellige våben, hvis man har lyst, det havde vi ikke!

Det var tiden til at køre tilbage til Saigon, men inden skulle der lige købes et tørklæde, som det der blev brugt af vietnameserne her i Cu Chi-tunnelerne.

I morgen skal vi opleve noget helt andet - klik her