Til Vietnam oversigt - klik her

På sejlturen fra Can Tho hen til markedet

så vi nogle, som havde fået handlet!

Det er ikke de beboelser, vi er vant til at se i Danmark.

Det flyende marked i nærheden af Cai Rang, skulle være det mest farverige og myldrende flydende marked i verden. Der er ikke noget med at bestille plads, de finder den plads, som de vil have, efterhånden som de kommer sejlende. Det de sælger på båden, kan ses på masten, sælges der f.eks. vandmeloner, bliver der hejst en vandmelon op i masten.

Børnene lærer hurtigt at sælge!

På båden vi var med, prøvede "skippers kone?" også på at sælge til os, mens vi blev sejlet hen for at se, hvordan de laver de meget tynde "rispandekager".

Her på husbåden var der vist storvask.

Indhegningen her ved huset er til fiskene. Her i Melkon-deltaet lever 1500 forskellige slags fisk, over ½ delen lever ikke andre steder i verden.

Så skal vi i land.

Skallerne fra risene bliver brugt som brændsel.

Lige bagved var der grisestald, og grisene så ud til at have det godt,

inde i "ris" virksomheden var de nu ved at lave risnudler.

Der var slet ingen "forretninger" at se i nærheden,

men da vi kom ombord, kom der gang i salget!

Vi sejlede over til stedet ved Cai Be, hvor vi var sejlet fra i går. Der var livlig trafik på Melkon-floden.

Bussen skulle komme over med en af de "danske" færger,

Da vi kom i land, prøvede Sune noget, han ikke har været udsat for før: Han måtte kalde på én, for at de skulle komme og sælge!

Der var travlhed på vejen, det var vist tiden for skift i skolen.

Det var let at komme i bad, og håret blev vasket.

Det var ikke let at se, hvad kvinderne lavede.

Måske var bussen med denne færge, for vi kom først, så vi havde tid til at handle og fik købt mundbind. Jeg tror aldrig før, hun havde solgt så mange på få minutter!

Turen gik igen til Saigon med bl.a. stop ved rismarker - klik her