Tilbage til Tunesien - siden - klik her  

   Vi var med på tur til Nabul, hvor vi var inde på en keramikfabrik/forretning. Der var 2 små platter, som jeg gerne ville købe, og fik dem noget ned i pris, men Frede mente, at de kunne komme endnu længere ned, så vi skulle bare lade, som om vi ville gå, så skulle vi nok få et andet tilbud. Det fik vi ikke! desuden kunne han ikke senere "huske", at han havde lovet dem til en lavere pris - så jeg købte dem ikke! Herefter får jeg selv lov til at handle/prutte om prisen, når vi er på marked! Der var mange andre turister, så guiden spurgte, om vi ville være med til at køre hen til en mindre fabrik i nærheden, og det ville vi alle meget gerne.

Vi var inde bagved forretningen, og så hvordan de arbejdede - der var meget varmt, og de har andre arbejdsforhold end herhjemme!

På marked i Nabul.

  Her købte jeg bl.a. en lædertaske. Det var den eneste i denne model, så da han ville gå om bagved teltet med tasken, fulgte jeg med (jeg har hørt, at det nogle gange sker, at de ting, som man køber, bliver byttet om med noget andet!). Det viste sig, at han skulle tømme tasken for avispapir, da de har mangel på papir, så det er ret kostbart!

Vi var i Side Bou Ali nær La Duar (berberlandsby) til Tunesien aften.

Først var vi rundt og se, hvordan de arbejdede, derefter var der underholdning og spisning inde i er stort nomadetelt.

Det var flot underholdning, men musikken var meget højt og gennemtrængende, så nu tager vi gerne ørepropper med, når vi er på ferie - for en sikkerheds skyld!

Tilbage - klik her