Til Thailand oversigt - klik her

Klar til afgang fra hotellet.

Vi kørte nordpå og her var meget vejarbejde. De havde travlt, da de skulle være færdige, inden risene skulle høstes, da de ofte blev lagt til tørring på vejen! Her kan tjenes den mindste dagløn på 300 vath ved at sidde stille hele dagen, så man kan bruges som målepunkt. Desuden arbejdede mange beboer gratis, da de var interesseret i, at vejen blev hurtig færdig.

 

Først besøgte vi et  opiummuseum (fotografering forbudt). Det gyldne Trekant var tidligere verdens største leverandør af illegal narkotika. Prinsessens mor senere kaldes kongens mor købte et bjerg, hvorefter hun besøget alle beboerne og sagde, hun ikke vil finde sig i, at der dyrkes opium på hendes bjerg. Hun lærte dem at dyrke grønsager, korn m.m. samt opdræt af forskellige dyr og lovede, at alt hvad de kunne dyrke samt avle ville blive opkøbt af staten. Denne aftale er stadig gældende.

Vi skulle ud at sejle i Trekantsområdet,

Det er nogle specielle bådmotor med lange "stange" med skrue!

Vi sejlede tæt ved Burma og Laos, og vi kunne se spillekasinoer i begge lande

 

Vor lokal guide havde hul i lommen, så han kunne tabe en seddel, som det ville tage tolderen 45 min. at finde, så vi måtte være i Laos i den tid!

Her kunne købes postkort + frimærker, så man kan sende hilsen fra Laos. Jeg skrev og sendte 3 - havde opgivet dem, men nøjagtig 2 måneder efter er de nået frem!

 

Martin mente, de havde så god en handel, at de ville lukke dagen efter!

 

Vi blev stærk opfordret til, ikke at give børnene noget ikke engang en flødekaramel, for hvis forældrene opdagede, at børn kan tjene noget ved at tigge hos turisterne, ville de beholde børnene hjemme fra skole. Som Martin sagde, børnene er søde nu, men hvad om 8 - 10 år, så har vi gjort dem en bjørnetjeneste, hvis de ikke kan læse eller regne.

Børnene var meget ihærdig, og kunne sige "mony".

Her skal vi spise frokost - klik her