Til siden med Norske piloter oversigt

Til siden med Norske piloter oversigt - klik her

I eftersøgningen fra de norske piloter, som nødlandede ved Esbjerg i 1969, ville vi finde hvor der har været Tivoli i Esbjerg. Propellen fra det danske fly, som samme dag i 1969 fløj ind i Vestkrafts skorsten, landede i et Tivolianlæg. Det er ikke lykkedes at finde, hvor propellen nu er.

Der var nogle gange omvandrende tivoli stillede op pladsen her tæt ved havnen:

Der har været "fast" Tivoli 2 steder i Esbjerg. "Mågeparken" ved Gl. Vardevej i området ved Vognsbølparken.

Mågeparken blev indviet i juni 1946. Her optrådte mange forskellige artister bl.a. en stærk mand, som kunne løfte en hest, mens den stod på et træbræt (jeg har senere hørt, at manden kom fra Island). Selv om forlystelsesparken var populær, var man tvungen til at lukke stedet igen ca. 1949. Desværre var der et par sommer, hvor det bare regnede og regnede, og det var virkelig hårdt for en åben forlystelsespark som Mågeparken.

og "Tivoli" ved havnen. "Tivoli" var Jyllands største forlystelsesetablissement, der engang lå i Esbjerg på Gl. Færgevej.

I 1895 besluttede ti håndværkere og forretningsmænd i byen at oprette Tivoli, et forlystelsessted med søbadeanstalt, restauration, dansesal og mere end tredive lysthuse fordelt i en tilplantet have. Hele etablissementet dækkede et areal på tre tdr. land. I 1904 blev Tivoli moderniseret og der blev opført teater - og koncert sal. I 1911 blev det udbygget med Zoologiskhave og 2 år senere blev der opført en cirkusbygning i træ med plads til 2.000 tilskuer. Ekspansionen standsede imidlertid brat, da stranden nedenfor Tivoli og en stor del af Tivolis have blev eksproprieret i 1912 i forbindelse med havneudvidelsen. Under 1. verdenskrig 1914 - 1918 blev en del af bygningerne benyttet til indkvartering af de danske sikringsstyrker. I Tivoli Esbjerg forfaldt bygningerne imidlertid i takt med, at stedets renommé dalede. - I 1981 købte Odense Centrum I/S Tivoli, som selskabet overtog 1. juni 1982, for at opføre et kontorhus på den store grund. Planerne blev imidlertid aldrig realiseret (disse oplysninger er hentet på "nettet").
 

Jeg har talt med en mand, som fortalte, han var den sidste nattetømmer i Esbjerg (tømte wc spande) jeg tror, han stoppede med det arbejde i 1952. Han husker tydelig Tivoli og fortalte, at han fik et chok en nat i Tivoli. Det var mørkt, da han skulle tømme spandene, og han satte den ene hånd mod trævægen, idet han lænede sig frem for at løfte spanden med den anden hånd, men fik fat i en mand, som sad på brættet - han var faldet i søvn!