Til Thailand oversigt - klik her

På Kanchanaburi War Cemetery ligger nu ca. 7000 allierede soldater begravet.

Kirkegården er anlagt efter krigen. I begyndelsen af krigen, blev de døde fanger ikke begravet, men mange blev smidt i floden. Senere opdagede man, at det måske var smitte fra vandet, som fangerne blev dødssyge af. Udover lidt mad fik fangerne hver dag ½ l vand - fra floden! Man begyndte i stedet for at bruge massegrave.

Vi var først hos gravstenen for danskeren,

derefter hos "den ½ dansker". Forklaringen er, at mindeordene står på dansk, så han blev betragtet, som dansker. Han var englænder, men gift med en dansker, som flyttede til Danmark igen under krigen, og da J. Timm døde, blev der sendt besked til hende angående ønske om skrift på gravsten, og hun skrev ønsket på dansk.

De fleste efterladte fik lov til at bestemme, hvad der skulle stå på gravstenen, men ikke på stenen her, da F.W.Catchpole havde særlig stor betydning for mange af fangerne.

Poul Lowrens har hvert år siden krigen sidder her under en paraply, på en stol ved et lille bord, den sidste uge i november + første uge i december og læst i en bog med digtsamlinger samt hældt whisky ud på jorden. Han blev taget til fange, som 20 årrige i Singapore, og var én af de få, som overlevede fangelejren. Han mente, han skyldte sine kammerater den ære, at mindes dem her hvert år. I fangelejren havde der været én af fangerne, som havde læst højt af digtsamlingen, mens der gik hjemmelavet "whisky" rundt, når humøret havde været helt i bund, og det havde gerne hjulpet fangerne. Poul Lowrens døde i maj 2010. Hans 28 årrige barnebarn lovede ham på dødslejet, at han ville fortsætte, så nu sidder han på pladsen de 2 uger og læser samt hælder whisky på jorden.

Der er et mindesmærket over de amerikanske soldater, men de blev flyttet til Amerika og begravet i Washington.

Vi kørte til Bangkok for at flyve til Chaing Rai - klik her