Til Thailand oversigt - klik her
Afgang med problemer!
Vi var var klar til afgang i god til, værelserne skulle vi forlade kl. 18, og vi skulle hentes kl. 18.30, men tiden gik, og guiden kom ikke! I morges havde Martin ellers fortalt ham, hvem det var han skulle hente, og køre os til lufthavnen.
Hvad nu - da klokken nærmede sig kl. 17.50, havde vi ikke nerver til bare at vente mere. Heldigvis havde jeg pjecen med Martins telefonnummer, så de prøvede at ringe fra receptionen - intet svar. Der var et andet telefonnummer, men dertil ville han ikke ringe, da han mente, det ikke kunne være rigtigt, for det var åbenbart ikke et lokal nummer.
Heldigvis havde Ulla en mobiltelefon, og fik fat i Martins kone, som taler perfekt dansk. Kort tid efter ringede både Martin og den lokale guide.
Vi skulle tage til lufthavnen, så ville lokalguiden møde os der!
Hotellet skaffede en grisebil, og så var det afgang til lufthavnen. Vi var ikke klar over, hvornår det var sidste frist for check ind, så vi havde vist alle 4 meget højt blodtryk af spænding, om vi nu kunne nå det!!! Vi var dog enige om, at hvis vi ikke nåede flyet, måtte det blive på Stjernegårds regning, da vi var på klar til afgang, som vi havde fået besked på.
Godt Martin havde fortalt, vi skulle sørge for, at bagagen blev sendt videre til Kastrup, for den lokale guide kom først da Frede og jeg havde checket ind, og de andre 2 næsten var færdige. Nå han indrømmede, at det fandtes der ingen undskyldning for, og han så vores billetter efter, inden vi skyndte os videre - heldigvis nåede vi det, og Ulla ringede til Martin og fortalte, at nu sad vi klar til at blive kaldt ud til flyet - puha"
Flyveturen til Bangkok gik fint.
Det gik også fint med at komme rundt i lufthavnen.
Flyet afgik til tiden, og der var ingen forsinkelse på turen hjem.
Vi landede planmæssigt i Kastrup, og nåede fint toget, som vi havde bestilt pladsbilletter til, og det var heldigt, for der var trængsel i toget. Turen hjem gik fint, og det var helt dejligt at komme hjem til ca. 15 graders varme!
Det havde været en utrolig god og spændende tur, men Frede og jeg er enige om, at hvis der kan blive spørgsmål om det en anden gang, vil vi vide det, inden vi bestiller en ferie, om vi selv skal rejser hjem fra en "pakkerejse", for så fravælger vi ferien. Den sidste oplevelse gør, at det vil vi ikke selv prøve - så hellere vælge en anden ferie!