Til Prag oversigt - klik her
Ved ankomst til Ramanda Hotel, Leipzig-Halle gik det også hurtigt med udlevering af nøglekort,
og her fik jeg værelse nr. 374 på 3 etage.
Stort spisesal og her var der også "Ta´ selv bord", men nu havde vi lige fået utrolig godt tilberedt kød i Prag, og det syntes jeg ikke, det kunne hamle på med!
Måske skulle der lige handles lidt -
inden afrejsen kl. 8.00.
På vejen op gennem Tyskland hørte vi om grænsen mellem Øst - og Vesttyskland, samt hvad der er sket efter grænsen er ophævet,
vi hørte om forskellige byer og havne,
holdt flere pauser,
Indkøbspause ved grænsen inden vi kom til Danmark,
og inden for ½ time mødtes de 4 forskellige busser, som havde været på forskellige ture, på P- pladsen ved Hylkedal, Kolding - flot! Her skulle de fleste af os skifte bus, og Birthe og jeg skulle med bussen, der kørte til Esbjerg, Varde osv. Efter planen skulle vi være ved Museumspladsen kl. 20, og det passede utroligt flot, vi var der knap 10 min. før tiden!
Birthe og jeg er enige om, vi havde en rigtig god tur, men vi er også enige om, at vi godt kunne bruge mere tid i Prag. Naturligvis kunne vi have fravalgt udflugten til Karlstejn, men som én anden rejsedeltager sagde, så vil man gerne ha´ det hele med! - Det var en flot tur til Karlstejn, og det var også spændende at se glasværkstedet, men bliver der en anden gang, skal der bruges mere tid i Prag - måske flere aftenture i byen, som er flot ved lys, og mange forretninger havde også åbnet, da vi var der omkring kl. 21! Penge kunne vi veksle flere steder også på hotellet eller hos vor rejseleder, som anbefalede, vi skulle anvende koruna, når vi handlede. Flere steder stod prisen også opgivet i Euro, og mange steder kunne betales med "kort". Vi blev flere gange opfordret til at passe på vores værdigenstande, men jeg mener ikke, der var nogle fra rejseholdet, som fik ting stjålet, så det var godt.