Tilbage til rundrejse oversigten - klik her
Tintin tog med i lufthaven, men vi tog afsked med Ali, inden vi kørte den sidste stykke. Nogle havde været med til at samle ind til drikkepenge, og de blev afleveret i en kuvert. Tintin og buschaufføren fik deres overrakt sammen med en tale inde i bussen. Det kan altid give diskussioner angående drikkepenge, da det jo næsten ikke bruges i Danmark. Naturligvis er det frivilligt at give drikkepenge, men jeg har lært, at hvis man vil gi´, skal det ikke kun være, som om man "bare" giver nogle småpenge, man har tilbage, så Birthe og jeg sagde nej til indsamlingen og gav´ selv.
Om formiddagen havde Tintin sagt, at flyafgangen var forsinket, så det blev en time senere, end der stod på vores billetter. Det var ok, men godt vi ikke skulle starte på ferien og skulle med flyet fra Billund, for de ville ikke få meget søvn, inden de skulle på rundturen!
I lufthavnen sagde vi farvel til Tintin. Buschaufføren havde Birthe og jeg sagt farvel til (og givet drikkepenge), da det var meningen hans søn skulle køre den sidste dag, men det gjorde han alligevel ikke.
Ved check ind, stod der en mand fra hver fabrik med navneliste på de personer, som havde købt, tæpper, smykker og skind. De skulle henvende sig et andet sted, hvor de fik udfyldt et certifikat på det, som de have købt.
Hjemturen gik fint, og Frede stod og ventede i lufthavnen, det var rart.
Det var en god tur, og jeg er opsat på at tage med på en anden rundtur i Tyrkiet! Tintin fortalte, at denne tur var den hårdeste angående gåen, da den anden rundtur, de har, kun er med fotostop, og der skal man heller ikke skifte hotel så ofte. Jeg synes nu ikke det var hårdt, men vi havde også mere "fri", end dem der havde købt oplevelses /frokostpakken.
Tintin sagde også, at guiderne meget gerne vil have, man skal bestille de forskellige pakker med udflugter/mad, når man bestiller rejsen, så de ikke skal begynde at opkræve betaling, så snart de møder os. Det syntes vi vist også alle, at det vil være rart.
Angående besøg i forskellige fabrikker/forretninger, så bliver turen jo billiger, når de betaler tilskud, og det er jo op til os selv, om vi vil købe! Jeg havde dog også forstået det sådan, at staten ville betale evnt. told, men det er åbenbart ikke rigtigt - i følge DR 1 "kontant". Jeg kan bare ikke forstå, hvad de så skal bruge deres certifikat til.
Vi hørte meget på turen, og jeg har fortalt lidt, men om selve historien ved de antikke steder, bliver der alt for meget at skrive, så det må der læses om andre steder!