Til Toscana forsiden - klik her
Den "konfuse" dame.
Allerede på vejen derned, talte Herdis og jeg om, at der var en dame, som ikke så ud til at have det ret godt. Hun gik nogle gange ned ad gangen i bussen, og de forskellige som sad tæt ved hende (oppe foran), var flinke til at gå sammen med hende, også når vi holdt pause.
2.dagen kunne vi ikke se hende til morgenmad, og vi håbede på, hun ikke var bleven syg, men vi fik noget helt andet at høre. Hun havde gået rundt ude på hotellets gange næsten uden tøj på, og var meget forvirret. Det var ikke på den etage jeg boede på, så jeg så hende ikke, men nogle andre damer hjalp hende med at få tøj på, og få hendes ting ned i bussen.
Det er ikke pænt, men Herdis og jeg var utrolig glade for, at vi ikke sad ved siden af hende, da hun sådan set krævede/havde brug for en "passer"/ledsager på hele turen.
Da vi skulle køre til festmiddag, fortalte Carl, at vi var 4 personer mindre end planlagt. Manden, som blev indlagt, skulle igennem flere undersøgelser, da de ikke kunne finde ud af, hvad han fejlede, så de beholdte ham på sygehuset, men heldigvis lød det til, han havde det "ret godt". Desuden var "den konfuse dame" bleven indlagt om eftermiddagen, da hun var så forvirret, at hun næsten ikke kunne huske sit navn. En anden rejsedeltager var taget med på sygehuset, og hun blev der om aftenen.
Dagen efter skulle vi på udflugt til Firenze, og Carl fortalte, at "den konfuse dame", stadig var indlagt, hvilket den ene af hendes sønner mente var ok, mens den anden bestemt ikke mente det.
Mens Carl var ved at guide os i Firenze blev han ringet op, og undskyldte med, at det var meget vigtigt. Nå "den konfuse dame" ville ikke være på hospitalet mere, så Carl måtte have fat i en dame til at tage derhen og tale med hende. Janne, dansker som vi skulle besøge senere på vingården, tog derhen, og hun blev nød til at tage "den konfuse dame" med til hotellet, da hun nægtede at blive på hospitalet og udskrev sig selv! Ja Carl havde rigeligt at bestille på turen!
Da vi var i Rom og skulle ind i Peterskirken, ville hun ikke med, men ville hjem, så buschaufføren måtte blive hos hende i bussen! På hotellet hvor vi overnattede på vejen hjem, havde hun igen gået rundt på gangen midt om nattet og sagde, at hun ikke ville være på det hotel! Carl fik "den konfuse dame" overtalt til at sove inde på det værelse, hvor en anden medrejsende sov. Hun havde været utrolig sød til at tage sig af/hjælpe "den konfuse dame", og vi er mange som synes, at sønnerne (som havde bestilt rejsen til "den konfuse dame") bør give hende en erstatningsrejse!
Hvor meget "den konfuse dame" fik ud af turen er svært at sige, men vi var alle enige om, at hvis hun blev væk fra rejseselskabet, så fandt vi hende ikke igen. Naturligvis ville politiet nok finde ud af, hun er dansker, men hvordan i alt verden skulle de hurtigt finde frem til Gislev Rejser, da vi mødte flere andre danske busselskaber på turen.
Håber aldrig at hverken rejseleder, buschauffør eller os andre bliver udsat for det igen på en ferie!
Igen fejt sagt - men jeg er rigtig glad for at jeg sad så langt fra "den konfuse dame" både i bussen, og når vi spiste, boede heller ikke på samme etager som hende på hotellerne, havde noget dårlig samvittighed over ikke at hjælpe, men ville gerne have lov til at nyde ferien, og de fleste af os, havde en rigtig god tur.
D. 18.nov. Har fået at vide, at den medrejsende, som hjalp "den konfuse dame", har fået en ny rejse af Gislev!
Tilbage - klik her