Gravhøjen eller gravhøjene?

Gravhøjen er fredet og blev udgravet i 1840, hvor man bl.a. fandt 2 guldfingerringe, som bliver opbevaret på National museet.

På hjørnet af Vibevænget og Sanatorievej findes "2 høje". Da vi i 1967 købte byggegrund i Kløvholm Strandpark (som  senere fik navnet Spurvevænget), fik vi at vide, at området ved gravhøjen er fredet, så der vil aldrig blive bygget fra højen og ned mod vandet. Det skete dog nogle år senere, da der i stedet for blev fredet areal langs med Sanatorievej, og arealet ned mod vandet blev bebygget!

Vibevænget

Min svigerfar, som arbejdede på Kløvholm i 1937, påstod at området ved "Kløvholm strandpark", var det dårligste jord han havde arbejdet i, desuden havde han havde holdt pauser på "højen", og som han sagde, så var der dengang kun én høj. Dette bekræftes af en ca. 80 år Hjerting borger, som fortæller her i år 2010, at under 2.verdenskrig lavede tyskerne en kanonstilling i højen, og det jord, som blev i overskud, er jord som danner den lille "høj" mod vejen. Fra kanonstillingen kunne der skydes opad, mens der fra bunkerserne langs stranden kun kunne skydes lige ud.

Foto 1990

I 1990 blev højene ændret til "deres oprindelige facon".

 

Artiklen fra Hjerting posten d. 14.8.1990. Arbejdet blev udført kort tid efter.

Billederne herunder er fra foråret 2010, og igen er der ryddet alt bevoksning tæt ved/på højene:

Vibevænget 2010.

Der ligger også en mindre høj mellem de 2 huse længere henne på Sanatorievej! I foråret 2010 også her fældet træer og buske, og nu kan den lille høj, mellem de 2 huse, ses fra Sanatorievej!