Tilbage til Rhodos oversigt - klik her

Vi kørte med taxa til en lille by Koskinou, det kostede 10 euro. Taxa chaufføren spurgte 3 gange, om det var den by vi ville til, for der er kun huse, men det var også de gamle huse, vi gerne ville se, og vi fik endda en ekstra oplevelse!

   

En gammel dame inviterede os ind. Hun boede i det ældste hus, og fortalte det havde tilhørt hendes mors´ mormors mormors mormor! (Annie kunne græsk, så hun oversatte for os). Den gamle dame har aldrig gået i skole, hun vidste, hun var fyldt 90 år, men ellers var hun ikke klar over, hvor gammel hun var. Gulvet var stengulv, som var lagt med flotte mønstre, når gulvet skal gøres rent, bliver det bare spulet med en vandslange, vandet trækker selv væk. Hun fortalte, at førhen samlede børn stenene på stranden, men det gad de ikke at gøre mere!

Den gamle dame mente, vi skulle gå hen i kirken, og hun holdt øje med os, da vi gik, for at se om vi gik den rigtige vej! Kirken var låst, men det var hun vist ikke klar over.

 

Vi så lidt på den nye del af byen.

Vi blev enige om, at gå ned mod vandet og finde "et sted", hvor vi kunne købe noget forfriskning.

Lidt uden for byen var vi inde og se på en lille kirkegård

og efter at vi havde gået endnu et godt stykke, kom vi til en anden lille by (?)

 

her var et sted, hvor vi kunne købe kaffe, øl eller andet drikkevarer, selv om han først skulle åbne dagen efter! Værten var vældig stolt, da han fortalte, at flere amerikanske filmskuespillere havde spist der, og vi skulle med indenfor, for at se billeder af dem.

 

Vi var også lige inde og se en lille ikon galleri, inden vi gik ned til busstoppestedet strandvejen.

Ja vi fandt ikke ud af, hvad den lille by hed, og en ung fyr fortalte, at der kørte busser, men det er ikke før sidst på måneden, de kører efter busplanen, da ferie sæsonen ikke var startet endnu. Vi blev enige om, at køre med taxa tilbage, og der holdt en henne ved krydset, Frede mente, taxa chaufføren nok havde regnet med, vi ville opgive, at vente på en bus! Ja vi havde gået langt, for det kostede 15 euro tilbage. De kører ikke efter taxameter, men har et skema, hvor de kan se, hvad det koster fra de forskellige byer.

Ialyssos - klik her