Til forsiden med Azorerne - klik her

Kloster og kirke

   

Madre Teresa kom i kloster som 12 årrige, og der fortælles, at under hendes leg kom hun ned i kælderen, hvor hun fandt et Kristusfigur, som hun tilbad. Da hun 3 nætter i træk havde drømt om figuren, fandt hun ud af, at han så så bedrøvet ud, fordi han var ensom, så hun slæbte det op på sit værelse. Efter noget tid, skrev hun til paven, om Kristusfiguren godt måtte flyttes til et mere sikkert sted bagved fortet (da der havde været flere piratangreb), og her mente Madre Teresa, den kunne stå sikker. Paven svarede, at det måtte den gerne, hvis der blev bygget en kirke på stedet. Med hjælp fra familie og venner blev der samlet penge sammen, og kirken blev opført, og ligeledes blev klosteret grundlagt.

Statuen af Madre Teresa da Anunciada foran klosteret bliver betragtet som meget helligt, og storetåen er blankslidt, da mange kysser deres fingre og gnider storetåen bagefter. Hun levede fra 1658 til 1738.

For mange er det den helligste kirke i Ponta Delgada, og en gang om året ses personer som kravler på deres knæ rundt om kirken.

Indgang til klosteret.

Klosteret, hvor der i dag bor 12 søstre, har Kristusfiguren til at stå i deres kapel. Nogle gange bliver dørene åbnet inde i kirken, så man kan se Kristusfiguren bag et gitter, men i følge guiden, er det ikke til at vide, hvornår det sker. Der er også tidspunkter, hvor man må komme ind i klosteret, og her kom tæt på Kristusfiguren, som er utroligt kostbart.

Vi var heldige - porten blev åbnet,

og vi kunne gå rundt i klosterets forhave,

 

inden vi gik ind i selve klostergården,

 

hvor vi ventede på, at der skulle blive åbnet ind til klosterets kapel. Her måtte der ikke fotograferes inde.

  

Vi var de første, som kom ind. På væggene hen til alteret, ses Jesus liv (fotograferet ude fra!).

Her var utroligt flot, pyntet med flotte blomster. Kristusfigurens ædelsstensglorie og diamantbesat brystsmykke er mere værdifuld end de engelske kronjuveler!

Kristusfiguren - Senhor Santo Christo dos Milagres - fik nonnerne som gave af pave Paul 3. i 1530.

Til kirken - klik her