Til Normandiet oversigt - klik her

Jeanne d´Arc

Rejselederen fortalte bl.a. at den franske tronarving var mistænkelig da Jeanne d´Arc skulle foretræde for ham, så han lod en anden klæde ud som tronarvingen, men Jeanne d´Arc gik lige forbi ham og hen til tronarvingen.

Hun bad om at få et flag som var gemt i alteret i en bestemt kirke. Det viste sig at der var gemt et flag i den kirke (hun havde aldrig været der), og det flag fik hun.

Jeanette d´Arc var god til at svare, bl.a. blev hun spurgt om "hvilken sprog taler Gud" hvortil hun svarede "bedre end jeres", hun havde klippet sit hår (det måtte kvinder ikke) hertil sagde hun, at hun var soldat.

Fængselsvagterne tog hendes klæder og smed et par bukser ind til hende, hvilken hun tog på og da hun så trådte ud af cellen, kortklippet og iført lange bukser, som kvinder ikke måtte gå i, og holdt på hun fik sine ordrer direkte fra himlen blev hun dømt til at blive brændt på bål, blev hun dømt til at blive brændt på bål, hvor hun på bålet sagde "jeg tilgiver jer".

jeanne d'arc - Google-søgning

Jeanne d'Arc', født omkring 1412 i Domrémy i Lorraine, døde 30. maj 1431 i Rouen, er nationalhelgen for Frankrig. Hendes mindedag i den romersk-katolske kirke fejres den 30. maj. Jeanne var en bondepige uden uddannelse og kunne hverken læse eller skrive

De 10 vigtigste ting at vide om Jeanne d'Arc | Kristeligt Dagblad (kristeligt-dagblad.dk)

1. Jeanne d'Arcs fødsel

Jeanne d'Arc blev født i landsbyen Domrémy i den franske region Lorraine i 1412 under Hundredårskrigen med England.

2. Stemmerne fra Gud

Fra 13-års-alderen begyndte hun at høre stemmer, der gav hende anvisninger på, hvordan hun skulle befri den belejrede by Orléans og sørge for, at den franske tronarving blev kronet som Karl VII. Stemmerne opfattede hun som guddommelige.

I en mere rationel eftertid har man forsøgt at forklare stemmerne som udslag af både epilepsi, skizofreni og en art tuberkulose, hun skulle have pådraget sig ved at drikke upasteuriseret mælk. Hvortil en fransk historiker tørt har bemærket, at hvis upasteuriseret mælk kan skabe så fordelagtige resultater for nationen, burde den franske regering straks forbyde pasteurisering.

3. Jeanne d'Arc var hærfører

Som 17-årig lykkedes det Jeanne d'Arc at få foretræde for den franske tronarving, som udstyrede hende med rustning, våben og en lille hær. Naturligvis var det meget usædvanligt, at en ung bondepige skulle føre en hær. Hun var derfor klædt som mand.

4. Sejren over englænderne

Få måneder senere ophævede hun englændernes belejring af byen Orléans og senere af en række andre byer. Orléans havde en afgørende strategisk beliggenhed ved Loire-floden. Sejren var derfor vigtig, da englænderene ville have haft bedre muligheder for at kunne erobre hele den centrale del af Frankrig, hvis Orléans var faldet.

Jeanne d'Arc vendte tilbage fra slaget ved Orléans under stor jubel. Hendes triumfer i spidsen for sin hær i de få hæsblæsende måneder i 1429 anses for at være vendepunktet i Hundredårskrigen mellem Frankrig og England, der på det tidspunkt havde varet i mere end 90 år. Jeanne d'Arc opfordrede til, at man skulle krone Karl VII til konge. Han var nemlig formelt stadig kun kronprins, idet englænderne mente, at det var den engelske konge, Henrik VI, der havde retten til den franske trone. Henrik VI var dog kun syv år gammel på dette tidspunkt, så England og den besatte del af Frankrig blev regeret af den afdøde konges brødre. Karl VII blev kronet til konge i Domkirken i Reims.

5. Anklagen og dommen mod Jeanne d'Arc

Under et forsøg på at befri endnu en fransk by fra belejring blev Jeanne d'Arc taget til fange i Compiègne af burgundiske tropper og overgivet til deres engelske forbundsfæller i Frankrig, som satte hende for en gejstlig domstol anklaget for kætteri.

Det er blandt andet de bevarede akter fra denne retssag, der gør, at man ved temmelig meget om hende, når man tager i betragtning, at der står 1412 på hendes fødselsattest. Eller rettere sagt: Lige præcis det med hendes fødselsdag ved man faktisk ikke. En samtidig kilde angiver den til den 6. januar, og det er der tradition for at holde fast i, men da hun selv blev spurgt under retssagen i 1431 i Rouen, nøjedes hun med at svare, at hun var omkring de 19 år, så vidt hun vidste.

Jeanne d'Arc blev brændt på bålet i Rouen i 1431, dømt for at klippe sit hår og bære mandetøj samt for at stå fast på, at hun fik sine ordrer direkte fra himlen, hvilket var et problem for kirken, der mente, at den eneste vej til frelse gik gennem den. Pave Callistus 3. beordrede 25 år senere en ny retssag for Jeanne d'Arc, hvori hun posthumt blev frikendt.

6. Nationalsymbol for Frankrig

I begyndelsen af det 19. århundrede blev interessen for Jeanne d'Arc genoptaget. Hun blev af blandt andre Napoléon brugt som et nationalsymbol for Frankrig. I nyere tid har det højreekstreme franske parti Front National taget hende til hovedfigur i deres politiske symbolik, hvilket har fremkaldt bekymrede reaktioner hos det officielle Frankrig, hvor man samtidig bruger hende i samfundsfagsundervisningen.

7. Helgenkåring af Jeanne d'Arc

I 1920 blev Jeanne d'Arc helgenkåret af den katolske kirkeog er i dag en af Frankrigs skytshelgener. Samme år udråbte den franske regering den 8. maj som officiel festdag til minde om indtagelsen af Orléans.

8. Jomfruen fra Orléans

Jeanne d'Arc kendes også som jomfruen fra Orléans. Selv kaldte hun sig Jehanne eller la Pucelle (jomfruen).


 

9. Fascinationen af Jeanne d'Arc

Jeanne d'Arc har fascineret forfattere fra Shakespeare og Schiller til Mark Twain og Régine Deforges, sangere fra Leonard Cohen til Elton John og filminstruktører fra Carl Th. Dreyer til Luc Besson. Den danske instruktør Carl Th. Dreyer lavede i 1928 filmen "Jeanne d'Arcs lidelse og død" (La Passion de Jeanne d'Arc). Filmen anses for at være en af filmhistoriens vigtigste eller bedste film.

10. Var Jeanne d'Arc en uægte prinsesse?

For en minoritet af franske historikere er den kendte fortælling om Jeanne d'Arc rent opspind og imod enhver sund fornuft. Det er den såkaldte bastard-strømning, for hvem Jeanne d'Arc i virkeligheden var en uægte prinsesse, og hendes indsats i 100-årskrigen et veltilrettelagt komplot mod englænderne.

Artiklen er første gang bragt den 4/1-2012. Senest opdateret den 7/12-2017

Tilbage - klik her