Til Normandiet oversigt

Vilhelm (ca. 1027–1087) var søn af Robert I af Normandiet og tip-tip oldebarn af vikingehøvdingen Rollo, som i 911 ved et angreb på Frankrig og efterfølgende fredsforhandlinger blev hertug af det nordfranske område.

Efter utallige magtkampe mellem grevskaber i Frankrig blev Vilhelm selv hertug af Normandiet i 1046.

Den Angelsaksiske Krønike omtaler med meget få linier, at Vilhelm i 1051 besøgte Edward Bekenderen i England:

Jarl Vilhelm kom fra hinsides havet med stort følge af franskmænd og kongen modtog ham og så mange af hans ledsagere, som det syntes ham vel, og lod ham rejse igen.

Det skulle angiveligt være ved dette besøg, at Edward, som Vilhelm senere påstod, lovede ham Englands trone. Da den engelske trone ved Edwards død i 1066 i stedet blev givet til Harold Godwinson erklærede Vilhelm krig mod den nye konge. Bayeux Tapetet viser hvordan Vilhelm den 28. september ankom til Sydengland med en stor flåde og næsten 7000 mand. Den 14. oktober mødte den normanniske hær de engelske tropper i Slaget ved Hastings, hvor Harold Godwinson blev dræbt og Vilhelm startede sin erobring af England.

I de efterfølgende måneder plyndrede og nedbrændte Vilhelm flere byer i Sydengland og overtog herredømmet. Derfor fik han tilnavnet Erobreren. Juledag samme år blev Vilhelm kronet til konge af England i Westminster Abbey i London. Han sad på tronen til sin død i 1087.

Vilhelms halvbror Odo var Biskop i Bayeux. Kirken blev indviet i 1077 og flere kilder mener, at Bayeux Tapetet, som beskriver Slaget ved Hastings og Vilhelms indtog i England, blev udarbejdet hertil.

Født: 1027
Død: 1087
Begravet: Abbey of Saint-Etienne, Caen, Frankrig
Konge: 1066 - 1087
Forældre: Robert I og Harlette de Falaise
Ægtefælle: Matilda Of Flanders
Børn: Henrik 1. af England
          Vilhelm 2. af England
          Robert 2. af Normandiet
          Richard af Normandiet
          Cecilia af Normandiet
          Adeliza af Normandiet
          Adela af Normandiet

Vilhelm 1. Erobreren, William the Conqueror, Guillaume le Conquérant, ca. 1028-9.9.1087, konge af England fra 1066, hertug af Normandiet fra 1035. Vilhelm var søn af Robert 2. den Prægtige eller Djævelen og hans elskerinde, garverdatteren Herleva af Falaise, og derfor kaldtes han også Vilhelm Bastarden.

I de første år kæmpede den unge hertug og hans formyndere mod oprørske baroner, som de endeligt overvandt 1047 i Slaget ved Val-ès-Dunes. I de følgende 20 år udviklede Normandiet sig under Vilhelms ledelse til en af Europas stærkeste og mest effektivt styrede stater med en veludbygget administration, dygtige og loyale embedsmænd, en effektiv skatteudskrivning og et godt forhold til kirken. Det skadede ikke Vilhelms forhold til kirken, at der under hans regeringsperiode blev grundlagt 28 klostre i Normandiet. Så måtte de gejstlige se gennem fingre med, at han - imod ånden fra Cluny - blandede sig grundigt i de kirkelige forhold. Ifølge den samtidige Vilhelm af Jumièges var han "som de kærlige fædre, som tænker ikke så meget på deres børns ønsker, som på deres sande behov".

Lærde italienske gejstlige som Lanfranc og Anselm af Canterbury reformerede klosterlivet og skabte berømte lærde skoler. Vilhelm gjorde Caen til sin hovedresidens, hvor han opførte en borg og to pragtfulde klostre, Abbaye aux Hommes og Abbaye aux Dames, til sin egen og sin hustrus, Matildas (d. 1083), begravelser. Matilda var faster til dronning Edel, gift med den danske konge Knud 4. den Hellige.

I 1066 var Vilhelm klar til at række ud efter Englands krone. I samarbejde med bl.a. sin halvbror, biskop Odo af Bayeux, udrustede han, som det ses på Bayeux-tapetet, en imponerende invasionsflåde, og i Slaget ved Hastings 14.10.1066 knuste han den engelske hær under kong Harald 2. Godwinson og kronedes snart efter til Englands konge. Herved skabte Vilhelm et dobbeltrige på begge sider af Den Engelske Kanal og blev sin tids mest succesrige og magtfulde hersker. Med brutale midler underlagde Vilhelm sig England, opførte borge som Tower i London, indsatte normanniske baroner på alle vigtige len og gejstlige embeder og lod dem alle aflægge personlig lensed til sig. I 1086-87 lod han al Englands jordegods, kvæg og skatteskyld optegne i den såkaldte Domesday Book.

Den samtidige Vilhelm af Poitiers skrev en krønike om kongen, der er oversat til dansk i 1980.