Til Vietnam oversigt - klik her

2.sidste aften havde vi fælles afskedsaften.

Vi var i tvivl, om der kom nogle regndråber, men det gjorde der. Vi syntes det var så lidt, at vi ikke ville gå indenfor, så personalet kom med paraplyer, et par minutter efter blev paraplyerne pakket sammen, så det var lige før, man ikke kunne nå at tage billeder!

Der var en fejl i vores program, for der stod, at vi skulle have morgenmad ombord på en båd, på det flyende marked. Det fik vi på hotellet, hvor vi boede, da de ikke benyttede disse både mere, så i stedet for gav´ Albatros en middag - flot , det var denne afskedsmiddag.

 

Den sidste aften kl. 19.30 var der samling på hotellet. Sune havde sørget for overraskelser,

 

der var fødselsdagslagkage og sang til de 2 på holdet, som havde fødselsdag, mens vi var i Vietnam,

 

desuden havde Sune konkurrence med spørgsmål angående ting, vi havde set /hørt på turen.

 

Så var det tiden til at forlade hotellet

og køre til lufthavnen.

Sune blev i Vietnam, så han sagde farvel i lufthavnen. Her kunne vi checke bagagen ind til København, men vores billetter gjaldt kun til Paris, hvor vi skulle skifte fly.

 

Flemming var valgt som "frivillig" guide i Paris, De Gaulle lufthavn, hvor vi landede planmæssigt k.6.30, selv om det var noget tåget. Det var lidt forvirrende, at vi skulle ud, for at checke ind igen, så godt vi havde god tid! Nå det skohorn (var lavet af træ), som jeg havde købt i lufthavnen i Saigon, blev stoppet ved sikkerhedskontrol. Hun holdt på, det kunne bruges til at overfalde fly personalet med, så den måtte jeg ikke få med ind i flyet igen! Der var ikke andet end at afleverer det, da vores kufferter var afleveret i Saigon, og de vil først blive udleveret i Kastrup.

 

   Det blev mere og mere tåget, og da vi skulle flyve kl. 11.10, var flyet endnu ikke landet, så vi fik noget længere ventetid. Vi kunne købes kaffe, sodavand, kager m.m. men var der ingen toiletter, hvor vi ventede. Det er underlig i en international lufthavn! Det var noget med, at folk skal ned i en klæder og for at komme ind igen, skal man igennem sikkerhedskontrol d.v.s. også sko + bælte af, det er da upraktisk!

 

Ombord i flyet ventede vi en del minutter på at få starts tilladelse, da der var kø foran os.

 

 

men oven over alting - der er himlen blå, og vi landede i Kastrup ca. 1½ time forsinket. Vor søn + barnebarn modtog os i Kastrup og hjalp os, så selv om vi kun havde 8 min. at løbe på, nåede vi toget, som vi havde bestilt billetter til.

Ingen problemer med togturen, så hjemturen gik godt. Det var helt dejligt at komme hjem til kulden (sne), efter en rigtig god og spændende ferie, som varmt kan anbefales til andre!

Læs/se - forskelligt fra Vietnam - klik her