Peter - Paul - Fæstningen.

Her besøgte vi Peter-Paul - katedralen.

Katedralen blev færdig i 1733, og det høje spir på 122 m ses næsten fra hele Skt. Petersborg.

Der var mange, som ville ind i kirken, men der er masser af plads derinde!

Peter den Store ville væk fra traditionelt russisk kirkestil, og kirken blev tegnet i 1712, og er noget helt andet end en russisk - ortodoks kirke.

 

Tsaren stol - for at blive " hævet" over andre, er der et trin op!

Efter Peter den Stores død i 1725 blev katedralen tsarens sidste hvilested, hans bronzebuste er oftest pyntet med friske blomster.

De eneste tsarer, der ikke er begravet her, er Peter 2 og Ivan 6 (i følge Politikens guide).

Aleksander 3 og hans hustru -

 

den danske kejserinde Dagmar - på russisk tsarina Maria-Fjordorovna

Alle sarkofagerne er af Carrara - marmor, undtagen gravmælerne over Aleksander 2 og hans hustru Maria Aleksandrovna.

 

Den sidste tsar Nikolaj 2 og hans familie blev henrettet i 1918 efter ordre fra Lenin. I 1998 beslutte man, at genbegrave resterne af familien i katedralen, samt de tjenere, som døde sammen med dem.

 Peter - Paul - Fæstningen blev grundlagt d. 27.maj 1703 af Peter den Store og anses for grundlæggelsen af selve byen.

     

Over 20.000 var i gang med byggeriet. Tvangsarbejder døde i hundredvis under opførslen, og man siger, at byen er bygget på svenske knogler (svenske soldater, som blev tvunget til at arbejde). Fæstningen blev senere indrette, som den meste berygtede og frygtet fængsel.

Fanger, som blev dødsdømt blev ført ud af "Dødens Port" for at blive sejlet hen, hvor de skulle henrettes.

Nu bruges  Peter - Paul - Fæstningen som udflugtsmål, og badestranden bruges både sommer og vinter. Vinterbadere kaldes her for hvalrosser!

Det er også et område, hvor brudepar gerne vil fotograferes.

Videre - klik her