Til Prag oversigt - klik her
Theresienstadt 2012.
Efter morgenmad startede turen mod Tjekkiet, og vi gjorde hold i Theresienstadt.
Theresienstadt ligger 60 km nord for Prag på vej mod Dresden. Grundstenen til byen blev lagt omkring 1780. Theresienstadt lå på det tidspunkt i Østrig-Ungarn og var egentlig et fort. Allerede i 1864 var der danske fanger i Theresienstadt. Det var danske soldater, der var taget som krigsfanger under slaget ved Dybbøl den 18. april 1864. Theresienstadts status som fort blev ophævet i 1888, men byens mange kaserner blev fortsat brugt. Tjekkoslovakiet blev besat af tyske tropper den 15. marts 1939, og i november 1941 blev de første jøder fra Prag sendt til Theresienstadt. Jøderne måtte medbringe 50 kg bagage, men det blev taget fra dem ved ankomsten.
Mens nogle spiste frokost, valgte Birthe og jeg at gå rundt i området.
Til minde om de jødiske børn, som omkom.
Vi havde mulighed for at besøge koncentrationslejren, og for at komme derind, skulle vi forbi den jødiske kirkegård.
Der bliver ikke lagt blomster på jødiske kirkegårde - men der lægges sten.
Den 24. november 1941 ankom den første gruppe tilfangetagne jøder fra Prag til
Theresienstadt. I begyndelsen var det tjekkiske jøder, og kort efter også
østrigske og tyske jøder, der blev sendt til Theresienstadt. Fra Tjekkoslovakiet
var der børn, mænd, kvinder, unge og gamle. De tyske og østrigske jøder var mest
gamle mennesker og krigsinvalide, der havde fået medaljer for deres indsats
under 1. Verdenskrig. Der var også kunstnere og videnskabsmænd;
kulturpersonligheder, som det nazistiske styre ikke ønskede at slå ihjel med det
samme. Familie med børn blev delt, børn under 12 år måtte bo sammen med deres
mor. Senere ankom også danske og hollandske jøder.
Theresienstadt blev under 2.verdenskrig til jødisk ghetto. Over 140.000 jøder endte med at passere ghettoen. 481 danske jøder sad her i flere år. Gestapofængslet, i den mindre militære fæstning, havde mere end 32.000 interneret gennem krigen. Theresienstadt er byens tyske navn, på tjekkisk hedder den Terezín. Her var deres hverdag præget af frygt, sult, sygdomme og afsavn. Ikke alle klarede tiden i lejren. Hver tiende af de danske fanger døde i Theresienstadt.
Der var 1 "WC" men ingen rindende vand i sovesalene. I cellerne hvor 60 - 90 fanger blev stuvet sammen var der 2 WC´er.
Der siges, at den underjordiske gang ikke blev brugt under krigen, men ...
der var meget mørk, ujævn gulv og føltes meget længere end "ca. 500m",
De ukendte.
Biografen blev indrettet til fangervogterne i 1943. Forhallen bruges nu som udstilling. Der er fundet lidt af den film, som Hitler fik lavet, for at fortælle hvor godt fangerne havde det i Theresienstadt, det så vi og derefter ses/høres en dokumentarfilm om Theresienstadt - vi hørte med dansk tale.
Der er bragt jord hertil fra alle de koncentrationslejre, hvor fangerne blev sendt til fra "Den lille Fæstning".
Enecellerne blev brugt til at isolerer fanger, som fik skærpet straf, skulle henrettes eller som fortsat skulle forhøres, men de blev brugt som masseceller i 1945.
Sidst i krigen blev celle brugt til fangerne mærket XYZ dvs. dem, der skulle likvideres.
Læs pjecen om Theresienstadt - klik her
For at komme tilbage til bussen, gik vi igen forbi kirkegården, hvor bl.a. de 601 lig, som blev gravet frem fra massegraven her i Theresienstadt, senere blev begravet.
Mange lig blev brændt, og asken blev smidt i floden.
Der ses stadig mærker i husene efter skud. Under krigen boede 60.000 mennesker i Theresienstadt, som var bygget til 6.-8.000.
I Prag - klik her