I  mange år havde jeg ønsket at komme til Malta, og så d. 24.februar 1996, var Frede og jeg med Dansk Folkeferie derned på 1 uges ferie! Da vi ikke ville på badeferie, men gerne ville se/opleve noget, havde vi valgt at bo i Sliema, hvor vi boede på Marina Hotel, som ligger ved havnepromenaden. Vi havde altan ud mod vandet og kunne se til Valletta, så det var en flot udsigt både om dagen og om aftenen. Det var en spændende tur, og vi syntes, der var utrolig meget at se, desuden var befolkningen virkelig flinke og hjælpsomme. Flere gange, når vi var ude at gå stoppede busserne, og vi blev spurgt, om vi ville køre med, eller når vi stod og så på land/bykort, kom de og spurgte, om de kunne hjælpe med noget, og det var på engelsk!

Valletta - klik her       Udflugt 1 - Klik her       Udflugt 2 - klik her        Udflugt 3 - klik her      Gozo - klik her

Udsigt fra hotellet.

 

Også flot om aftenen!

 

Der er travlhed på havnepromenaden lørdag formiddag.

I kirken - tæt ved hotellet - var der igen begravelse.

Mange af busserne på Malta manglede døre eller andet. Når de var næsten helt udslidte, kom de til Gozo, hvor de skulle køre nogle flere år endnu som bus!

      Vi kørte med bybussen hen til en kirkegård, som vi havde kørt forbi på turen til Valletta. Der var låst, så vi kunne ikke komme ind på kirkegården. Guiden fortalte, at der blev låst, fordi de døde skulle have fred. Ikke langt fra den nuværende kirkegård, var der "kirkegård" fra 1. og 2.verdenskrig.

     Republikken Malta omfatter øerne: Malta (på størrelse med Als), Gozo og Comino i alt 316 kvadrat km. med 356.000 indbygger (i 1996). I 1974 blev Malta Republik - sprog maltesisk.  Det britiske flag sænkedes for sidste gang d. 1.april 1979. Mange af husene er flotte gule sandstenhuse. Der er mange kirker ca. for hver 8. km og så er der utrolig mange spændende steder! Der er ikke langt mellem de forskellige byer/seværdigheder, så vi fik set utroligt meget, men nåede ikke den nordlige del af Malta, hvor der også er mange, som bor, særlig hvis de vil på badeferie. Nå - måske en anden gang!

Se ferien på Malta - hvor vi var igen i 2010! - klik her