Søndag d. 25.juli 2010

kørte vi til Gørding for at tale med Thyra (Knud Junckers datter). Hun var klar over, hvor hendes bedsteforældre/Fredes oldeforældre, havde boet i ledvogterhuset i Gørding. Thyra mente, at huset stadig findes.

Thyra har et stramajbilleder af hendes barndomshjem i Lovrup. Billedet er syet af Fredes bedstefars bror.

Vi havde en hyggelig eftermiddag sammen med Thyra, som fortalte en del om familien. På vejen hjem prøvede vi på at finde ledvogterhuset, men uden held.

D. 18.september 2010

var Thyra med ude at køre, og hun viste os, hvor Jacob Juncker havde boet sammen med familien - Nygade 4, Gørding (før var huset rødt).

Ledvogterhuset var fjernet for nogle år siden, men adressen kendte Thyra, da hun som barn legede med børn, som boede i ledvogterhuset. Huset lå i Fladsbjerg, nuværende gadenavn Vestergade.

Ejeren af Vestergade 27 (gul hus), fortalte at ledvogterhuset havde ligget der, hvor vi kan se et lille træskur. Huset blev fjernet, da ejeren døde for 10 - 15 år siden. "Vejen" var nu vokset til, men vi måtte gerne gå der.

 

Vi prøvede også at gå det sidste lille stykke til jernbanen.