Tilbage til rundrejse oversigten - klik her

Afrejsen og ankomst til Antalya.

Flyet landede som planlagt i Billund, og vi skulle med retur til Antalya afgang kl. 20.30

Der var ikke meget benplads, men flypersonalet var flinke, og flyveturen gik fint.

I lufthaven blev vi fordelt i 4 busser, og i "vores" bus, var en engelsk og tysktalende guide. Guiden Ali sagde, han var 2.guide, og han skulle være med på rundturen. Han fortalte, at vor 1. guide ville vi møde, når rundturen startede, og han kunne dansk, så det var dejligt.

Urene skulle stilles en time frem, så vi ankom først til hotellet ca. kl. 03. Her stod der velkomstdrinks, og Ali fortalte, der var stillet lidt mad frem til os, så vi kunne spise aftens/natmad. Næste dag skulle vi starte på rundturen kl. 7.45, og han havde bestilt telefonvækning kl. 6.30!

Det blev ikke til ret meget søvn, hanen var begyndt at gale, inden vi kom i seng!

 

Det var meget kort tid, vi havde på hotellet, men det var en fin udsigt fra altanen ved værelset!

 

Efter morgenmad blev bussen pakket, og vi var klar til rundturen.

 Vi blev budt velkommen af vor 1. guide Tintin (som vi måtte kalde ham). Han har været ½ år på guide kursus i Danmark og taler dansk/skandinavisk, så det var fint. Han fortalte, at han havde flyttet dagen før, og derfor kunne han ikke modtage os i lufthavnen. Tintin var godt klar over, at vi kun havde sovet nogle få timer, men han sagde, at vi var godt nok på ferie, men det var ikke nogen "slap a´ ferien", men en oplevelses tur!

Mens vi kørte skulle vi beslutte os for, om vi ville købe aftenpakke/kultur og nydelsespakke - med aftensmad og indgangsbilletter til de forskellige seværdigheder, og oplevelsespakke - frokost samt nogle flere udflugter, som han meget anbefalede os at købe. Det gav en del diskussion i bussen, da nogle aldrig havde hørt om den, men de står nu begge omtalt i de tilsendte papir.

Det endte med, vi var 8 person i bussen, som kun købte aftenpakken resten købte begge dele.

 

Første stop - her kunne udflugterne/tilkøbspakkerne betales med "kort", og der var trængsel, da der også var deltager fra andre busser.

Der var tid til at nyde udsigten, inden vi kørte mod Demre.

Området er meget frugtbart, og her er utrolig mange drivhuse!

 

Geder er øremærket, de må gå løse ½ år, men ikke længere, da de så ville blive vilde. Det skete bussen måtte bremse, fordi en ged løb over vejen.

  St. Nicholas kirken - klik her