Til Toscana forsiden - klik her

Søndag d. 26.oktober 2014.

Vi var en del, som var meget tidligt oppe! Carl havde bestilt telefonvækning kl. 5.30, og det var fint. Endelig blev jeg også vækket, men hotellet havde ikke taget højde for, at vi skiftede til vintertid, så vi blev vækket kl. 4.30!!!

 

Det var et fint hotel, hvor der også var mulighed for forskellige behandlinger.

Rigtig flot morgenbord.

   

Afgang fra Hotel Dich, Titting ...

 

da bussen var pakket, efter de steder vi skulle stå af  i Danmark.

Der var også frodigt i Tyskland, men det var ikke så imponerende at se, som da vi kørte gennem Østrig. Jeg er jo vant til flade strækninger i vestjylland!

Bilbanko - vi kunne skrive 5 tal mellem 00 og 99, den der først havde banko vandt 1 flaske vin. Der var ikke meget trafik, så det tog lang tid!

       

 

 

Vi førte selv kontrol med, hvor meget der købes af drikkevarer i bussen: kaffe 5 kr., vand - sodavand - øl 8 kr., drinks 20 kr.

 

Hvor bliver de sidste af? Der er en tidsplan, som gerne skal overholdes, for vi skal mødes med en anden bus på vejen hjem.

 

Vi mødtes med andre rejsende ved Otto Duborg, hvor vi havde kort tid til at handle. Her måtte vi også sige farvel til Per, som p.g.a. køretidsregler ikke måtte køre bussen længere,

  

og ved Gislevs P plads syd for Kolding var der en del, som skulle skifte bus. Jeg kunne fortsætte i Bussen til Kolding, så det var let!

Da jeg havde fået min kuffert på rutebilstationen i Kolding, var det med at komme hen på banegården i en fart.

 Toget var næsten lige kørt, men heldigvis var der kun ca. 45 minutters ventetid til det næste.

På grund af arbejde med/på banen, kørte toget kun til Bramminge. Her blev jeg hentet af Frede, det var rart.

En god ferie med mange gode oplevelser sluttede. Jeg er glad for ferien, men må nok indrømme, at det er svært at glemme "den konfuse dame" og de mange problemer, hun gav, særlig til rejselederen. Det var en rigtig flot tur, men skal jeg til Toscana igen, vil jeg nok foretrække at flyve derned og så spare den lange køretur på 4 dage, som ud - og hjem turen varede. Det var dog en utrolig flot tur gennem Østrig og Dolomitterne, heldige var vi også med vejret, og vi fik set bjergene både uden og med sne!