Til siden med Helgoland oversigt - klik her

Helgoland består i den nordvestlige del af Oberland, der næsten med lodrette skrænter hæver sig 28 - 58 meter over stranden, og det lave Unterland i sydøst. Vor guide Eva tilbød, at dem der havde lyst kunne følges med hende rundt på øen, en tur på ca. 2½ km. Det er også muligt at køre rundt med små turisttoge, her kan vælges en tur på ½ time eller på 1 time, og togene starter ved havnen, så de er lette at komme med.

Sammen med mange andre valgte vi at følges med Eva. Vi blev bedt om, at have "skyklapper på" mens vi gik igennem byen, og vente med at se på forretninger til vi kom tilbage! Vi gik op til elevatoren, som førte op til Oberland, det benyttede nogle sig af.

Vi tog trapperne - 162 trin - og nød udsigten til den lille ø "Dune", hvor der er fin badestrand.

 

Rundt på øen står der "informationstrekanter"

Vi fulgtes med Eva, og hun var god/dygtig til at fortælle. Nyd den fantastiske natur på billederne!

   

Eva havde advaret os, om at mågerne er ret påtrængende, så vi skulle ikke spise f.eks. isvafler i det fri, da mågerne så slog ned og tog den! Vi oplevede det ikke, men mågerne var ret nærgående. Rundt på øen er der tal i fliserne, så man kan se, hvor langt man har gået.

         

Vi er næsten øen rundt, da vi kommer til stedet, hvor englænderne afprøvede en bombe på 5 tons, der var ikke meget at se, kun en lille lavning!

 

Vi drejede fra ruten, og gik ned mellem kolonihavehusene.

 

Så havde vi gået øen rundt - i flot vejr og Frede og jeg valgte at gå ned for at se museet.

Museum - klik her