Familietur til Nuuk d.9. - 13. februar 2026

     Mandag d. 9.februar mødtes vi alle 11 i Kastrup Lufthavn hvorfra vi fløj til Nuuk, hvor vi boede på Hotel Hans Egede. Vi havde købt turen hos Stjernegård Rejser og havde også alle købt udflugt til "Jagt på Nordlys" tirsdag aften. Desuden havde Olivia + Andreas købt "Vandring på snesko" tirsdag, de skulle også på "Baglandstur med UTV" sammen med Carsten + Sebastian, mens Jimmy, Mette, Julius + Esther, Agnes, Frede og jeg skulle på Fjordsejltur torsdag formiddag. Alle syntes vi havde en rigtig god tur hvor vi nød samværet og mange flotte oplevelser. Desværre så var der problemer med informationer fra Stjernegård Rejser om ændring af tidspunkt og aflyst udflugt, så de står meget lavt i kurs særlig hos dem fra Herlev! Der var mere sne i Herlev end de havde i Nuuk, og var det ikke muligt at stå på ski på grund af snemangel, så de unge købte en "kælk" og brugte den et par gange. Der er flot i Grønland og her er nogle billeder ikke så mange med familien men med naturen!