Til Holland 2025 oversigt - klik her
Kanalrundfart i Amsterdam
Vi skulle med på ca. 1 times rundfart kl. 11
Vi blev budt velkommen og undervejs ville vi få fortalt først på engelsk derefter på dansk.
Det var svært at undgå spejling i vinduet, så det måtte jeg finde mig i, men det var heldigvis holdt op med at regne.
Lisbeth havde fortalt at i Holland er der flere cykler end indbygger. Ved banegården er der ca. 8000 cykelpladser, her er P hus til cykler.
I alle gavle er der kroge, som bruges til at hejse møbler eller andre store ting der skal ind gennem vinduer, da opgangene er for smalle.
Alle husene er bygget så de hælder lidt fremover mod kanalen, det ses tydeligst på hjørnebygningerne.
Selv om husbådene så gamle og forsømte ud koster de meget og mange gjorde meget ud af planter ombord. På grund af boligmangel i 1950érne begyndte man at lave både om til boliger, nu er der i Amsterdam ca. 2400 husbåde.
Flot sejltur - alle kanaler har navne, men dem kan jeg ikke huske!
Lisbeth viste os hvor Anna Frank boede.
Anne Frank gemte sig for nazistisk forfølgelse sammen med sin familie og fire andre i bygningens baghus (billedet hentet på nettet)
Det røde flag med 3 X er Amsterdams byflag. Lisbeth havde hørt flere forklaringer på de 3 X´er. Det kunne være Andreas kors, han skulle korsfæstes men mente ikke han kunne blive korsfæstet på samme type kors som Jesus, derfor skulle korset være et X, den anden forklaring er de 3 X betyder 3 ulykker: oversvømmelse, ild og pest.
Førhen boede der én familie i husene her, indgangen nederst blev brugt af de ansatte. Nu bliver bygningerne brugt til banke, kontor eller lignende, da private ikke har råd til at bo her.
Det skulle være det flotteste sted på hele turen.
Det begyndte at regne igen.....
godt vi sad i båd med tag!
Rådhuset - der var en konkurrence inden byggeriet og det er vinderen!
Videre i Amsterdam - klik her