Til Normandiet oversigt - klik her
Vikingehøvdingen Rollo i Katedralen i Rouen | FDM travel (fdm-travel.dk)
Vikingehøvdingen Rollo er uigenkaldeligt en del af Rouens historie og for sags
skyld også Normandiet.
Da vikingerne i 900 tallet hærgede England og drog rundt på opdagelse i Europa,
så sejlede Rollo ned langs den franske kyst og tog på opdagelse op ad Seinen til
Rouen. Her var Rollo og hans vikinger så stor en magtfaktor, at den franske
konge Karl den Enfoldige forsøgte at bilægge stridighederne ved at underlægge
Rollo som sin vasal og give ham et landområde, der efterfølgende blev til
Normandiet. Historien fortæller, at da Rollo i 911 skulle aflægge troskabsed til
den franske konge, så nægtede han, men lod i stedet en af sine mænd gøre det i
stedet. Det siger lidt om magtforholdet mellem Rollo og den franske konge.
Det fortælles, at Rollo havde danske aner selvom nordmændene også gør krav på
ham, men i Faxe har man markeret Rollos tilknytning til Sjælland ved Rollo
stenen.
Rollo grundlagde Normandiet og var således personen bag det normanniske islæt i
Frankrig og hans tip-tip oldebarn Vilhelm Erobrerens efterfølgende erobring af
England efter slaget ved Hastings i 1066. Og det er den historie, der kan ses på
Bayeaux-tapetet.
Rollo blev kort efter overtagelsen af Normandiet døbt i katedralen i Rouen i
912, hvor han fik det fransk klingende navn Robert, og han er også begravet i
selvsamme by, hvis historie er så tæt knyttet til hans navn.
Et besøg ved Rollos sarkofag i katedralen i Rouen er derfor nærliggende, når
efterkommerne af de danske vikinger besøger byen.
Historikerne skændes: Var vikingehøvdingen Rollo dansk eller norsk? (berlingske.dk)
Og den succesrige Rollo var desuden grundlægger og stamfar til hertugdømmet i Normandiet.
Hertugdømmet fik han tildelt af den franske konge Karl den Enfoldige i 911 og mange nordiske vikinger slog sig ned i hans hertugdømme. Efterhånden blev hans hertugdømme udvidet. Hans tip-tip oldebarn Vilhelm Erobreren bemægtigede sig senere England og er dermed blandt stamfædrene til det engelske kongehus.
Der har blandt historikere i 100 år været en debat om, hvorvidt Rollo var dansk eller norsk. Professor Søren Sindbæk siger til Videnskab.dk:
»Problemet er, at forskellige historiske kilder peger i forskellig retning. Nogle skriftlige kilder siger, han kom fra Norge, andre at han kom fra Danmark. Og ingen af kilderne er specielt stærke,« forklarer Søren Sindbæk.
Derfor havde en gruppe DNA-jægere store forhåbninger, da de i marts 2015 kunne åbne en grav i et gammelt kloster i Fécamp i Normandiet i Frankrig. Alle forventede, at graven indeholdt de jordiske rester af to af Rollos nærmeste efterkommere - barnebarnet hertug Richard den Frygtløse (ca. 932-996) og oldebarnet hertug Richard den Gode (963-1026).
Planen var, at forskerne ville sammenligne skeletternes DNA med genetiske træk fra Danmark og Norge – og dermed én gang for alle løse striden om, hvorvidt Rollo var dansk eller norsk. Der var et væld af pressefolk til stede, da den 1.,000 år gamle sakofag blev åbnet.
»Vi håbede på at finde tænder, fordi det er et godt sted at udtrække gammelt DNA. Da vi fandt tænderne, gik der et spontant gisp igennem forsamlingen. Folk begyndte nærmest at græde af glæde,« siger den norske historiker Sturla Ellingvåg.
Desværre viste senere analyser af de gamle tænder, at det var umuligt at hive DNA ud af dem. Forsøget blev ellers gjort af forskere fra Center for Geogenetik ved Københavns Universitet, som er berømte for at kunne vække fortiden til live ved hjælp af årtusinder gammelt DNA, skriver Videnskab.dk.
»Det var meget fugtigt inde i blysarkofagen, så knoglerne og tænderne var ikke i god stand. Til vores store ærgrelse var de for ødelagte til, at vi kunne trække DNA ud af dem. Vi tænkte; ’hvad gør vi så nu?’ og besluttede os for at lave kulstof 14 analyse af skeletterne, så vi kunne være sikre på, hvor gamle de var,« fortæller Sturla Ellingvåg.
Da forskerne fik resultatet på kulstof 14-analysen var konklusionen, at skeletterne kunne slet ikke tilhøre Rollos to efterkommere. De var simpelthen flere hundrede år for gamle, idet det ene stammede fra cirka 286 før vor tidsregning, mens det andet var fra omkring år 704.
»Det var et stort chok. Der er tale om en af de største og vigtigste grave i Normandiet, og så viser det sig, at det slet ikke er de rigtige personer, som ligger i graven. Vi gætter på, at der er blevet byttet rundt på skeletterne i forbindelse med en flytning eller restaurering af kirkebygningen. Men det er noget, som er sket for flere hundrede år siden,« siger Sturla Ellingvåg.
»Vi prøver at finde en anden måde at løse det historiske spørgsmål om, hvorvidt Rollo var dansk eller norsk. Vi overvejer i øjeblikket hvilke andre grave, der vil være bedst at undersøge,« siger Sturla Ellingvåg.
Ifølge historiker Michael Gelting findes der ingen gamle danske, skriftlige kilder, som omtaler Rollo. Derimod har en fransk forfatter og historieskriver, Dudo af St. Quentin, beskrevet Rollo i sine værker fra omkring år 1.000, og han fortæller, at Rollo var dansker, skriver Videnskab.dk.
»Dudo skrev den første krønike om de normanniske hertuger, og han skrev netop, at Rollo oprindeligt kom fra Danmark. Men Dudos værker er på mange punkter ganske fantasifulde, og derfor er det langt fra sikkert, at det, han skriver om Rollos danske ophav, er rigtigt,« forklarer Michael Gelting.
I senere norske, skriftlige kilder identificeres Rollo derimod som den vestnorske vikingehøvding "Gange-Rolv" (Göngu-Hrólfr).
Den ældste norske, skriftlige kilde, som omtaler ham, er den latinske Historia Norvegiæ fra ca. 1180. I den islandske forfatter Snorri Sturlusons (1179 – 1242) kongesaga, forlyder det også, at Gange-Rolv erobrede Normandiet, og mange nordmænd bosatte sig i området sammen med ham.
Fiffige læsere vil måske spørge, om man ikke bare kunne åbne Rollos grav i domkirken i Rouen. Men problemet er, at sakofagen er tom.
Den bedste kilde til Rollo er et fransk diplom fra 918 fra den franske konge Karl den Enfoldige (879-929) - der som noget særligt er nedfældet i Rollos levetid. Her omtales det, at Rollo og hans vikingehær tidligere har påtaget sig opgaven at forsvare et område, som strækker sig fra Normandiets hovedstad Rouen til Kanalen.
»Vi ved om Rollo, at han er grundlægger og stamfar til hertugdømmet i Normandiet. Ved at anbringe Rollo og hans hær ved udmundingen af Seinefloden, fik de frankiske konger en effektiv sikring mod, at andre vikinger drog op ad floden og angreb. Det var formålet fra de frankiske kongers side, og det var Rollo og hans hær ganske effektive til,« forklarer Michael Gelting.
Tilbage - klik her